Fakta om Skovhuggeren MTB spor

Skovhuggeren er et mountainbike betalingsspor på 17 km beliggende tæt ved Svendborg på Fyn. Området omkring Hvidkilde Gods, hvor mountainbike sporet er beliggende, er et 150 hektar stort skovområde med primært nåle- og egeskov. Samenlagt er der 14 kilometer blå og røde spor, med sorte og orange sektioner der kan tilvælges. Derudover er der 3 km dedikeret downhill område med sorte og orange spor.

Første del af sporet på 12 km åbnede den 23. april 2016. I april 2017 åbnede yderligere 5 km, og sporet er siden blevet opdateret og omlagt i takt med at mountainbike sporten har udviklet sig. Så nu består mountainbike banen primært af singletrack, hvor det blå spor kan køres af alle. Det røde spor kan køres af de fleste, men her er stejle op- og nedstigninger samt forhindringer hvor du får luft under cyklen. Det skal dog siges, at på det røde spor, er der bygget separate spor uden om de større forhindringer.

Omkring det blå og det røde MTB spor, findes enkelte sorte og orange passager, disse skal dog aktivt tilvælges. Yderligere finder du et dedikeret Downhill område med store gaps og drops, hvor det tilrådes at køre med fullface hjelm og knæ-, ryg- og albuebeskyttelse

Foreningen Egebjerg Bakker MTB Spor

Foreningen er non-profit, så alle indtægter anvendes til skovleje samt vedligehold og udvikling af sporet. Nordea-fonden har ved opstart af processen uddelt 769.000 kr. mens LAG SØM og Svendborg Kommune har bidraget med henholdsvis 200.000 kr. og 100.000 kr til etableringen af sporet. Hertil kommer medfinansiering til projektet fra Hvidkilde Gods og Naturturisme I/S på henholdsvis 100.000 kr. og 50.000 kr.

Det fremadrettede vedligehold samt udvikling af sporet, betales med kontingent indtægter samt sponsorater fra lokale erhvervsdrivende.

I byggeprocessen bliver der fokuseret på et godt flow i sporet. Yderligere bygger vi med naturen for øjet, således at konstruktionerne falder så meget i med naturen som muligt. Flowesporet skabes ved hjælp af de naturlige konturer i terrænet, og det tilsigtes at bygge et selvdrænende spor, så sporet kan køres alle dage, året rundt.

Alle kan hjælpe med at anlægge sporet via vores sporbyggerlaug. Se mere på  SKOVHUGGERENs Byg & Bike på Facebook. Der er igennem tiden arrangeret sporbygger-kursus for interesserede, og der vidergives nu erfaring fra sporbygger til sporbygger, så ånden og byggeteknikken omkring sporet forbliver i Skovhuggerens ånd.

Skoven er også tilgængelig for andre gæster, og mtb-sporet er anlagt med særlig tilladelse fra lodsejer og myndigheder. Derfor er banen heller ikke et offentligt tilgængeligt spor, men eksklusivt for MTB-kørsel og må ikke anvendes af heste, løbere eller andre (ikke mindst af sikkerhedshensyn). 

Der er udlagt beskyttelseszoner i området af hensyn til dyrelivet og §3-områder (beskyttet natur). Ligeledes tages der hensyn til fortidsminder (diger, gravhøje, mv.)

Sporet er 99% singletrack og følger derved ikke eksisterende stier. Mountainbikesporet er lagt steder, du som besøgende, med garanti aldrig har været før.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på Skovhuggeren, et fantastisk MTB spor på Fyn.


En kort film fra Frislev Media og DAI omkring et af Fyns bedste mountainbike spor, samt interview med Morten Eeg

Anmeldelse af “Fyns bedste MTB spor” fra C_MTB. Fin gennemgang af mange af sporets features

Klik på kortet for at se nærmere på Skovhuggeren MTB spor 

BESTYRELSEN

Foreningen drives af frivillige kræfter, bakket op af en ambitiøs bestyrelse

Her finder du foreningens vedtægter samt indkaldelse til generalforsamling.

KAVALERGANGEN

KAVALERGANGEN

UDGAARD

MERGELGRAVEN

Velkommen til Bike Island Fyn og de mange  Mountainbike spor

Med den skønne natur har Fyn de bedste forudsætninger for en aktiv cykelferie. Skovhuggeren er blandt de længste MTB spor på Fyn. De andre store fynske spor kan du finde her

Svendborg MTB spor

Sporet i Svendborg er hurtigt og med masser af flow og enkelte tekniske detaljer. Det er et underholdende spor og godt til begynderen og for den øvede.
Sporet er ca 9 km og er udelukkende singletrack.

Svanninge Bakker

Svanninge Bakker, populært kaldet De Sydfynske Alper, er et netværk af flere spor – herunder flowspor, cross-country og naturspor med masser af elevation. Naturen i området er helt unik og noget af det smukkeste Fyn har at byde på.

Langesø MTB spor

Langesø MTB ligger i et af Danmarks bedste områder for mountainbike cykling. Sporet er ca 12 km trail spor, plus et downhill område, teknikbane, cykelvask, toiletter og ishus. Sporet er et betalinsspor.